• Fs_hane

FASTLAGTE Rundture
EFTERÅR 2021

I forbindelse med vores arbejdsdage, har vi fast indlagt rundture i landsbyen. Det koster ikke noget - og alle er velkomne.

Alle rundturene starter foran vores blå fælleshus ved søen, rettet 16.08.2021.

Søndag d. 26. september kl. 14:00
Søndag d. 28. november kl. 14:00

 

Annoncer

  • Nis, Lone, Anette, Niels, Lotus, Sarah, Katrine, Salma

    Kollektivet ved Mælkevejen søger en ny beboer.

    Hej ukendte ven
    Vil du bo sammen med os?  Kollektivet ved Mælkevejen har et ledigt værelse med indflytning senest d. 1. februar 2022 - gerne før.

    HVEM ER VI?
    Vi er 7 voksne i alt (med dig) Lotus på 9 og Salma på 12. Vi holder alle af god mad og natur, musik og økologi. Ellers er vi en broget flok, med mange forskellige baggrunde og interesser med alt fra aftenbål, gåture og meditation til havetraktor, fredagsøl og finjustering af verdenssituationen. Vi glæder os til at du kommer og udvider vores horisonter endnu mere. Vi spiser sammen fem dage om ugen, vi har arbejdsdage hver anden måned, tager rengøring på turnus, og har derudover forskellige ansvarsområder, som vi hver især passer. Vi hjælper hinanden, passer på huset, og værner aktivt om fælles trivsel og dejlig stemning. Vores aldersgruppe er lige nu 37-52, og vi har ingen præferencer ift din alder.

    Vi bor i Valsømagle, nogle kilometer udenfor Ringsted. Vi en del af Hallingelille Økosamfund - et 16 år gammelt økofællesskab, som består af (endnu flere) dejlige mennesker, spændende aktiviteter, dyr og kultur samt vores egne grøntsagsmarker. Vi har en dejlig gammel have (den ældste i økobyen), og bor på en gård på hvert vores værelse, mens vi deler 3 badeværelser og et stort køkken. Du kan læse mere om kollektivet her.

    HVEM ER DU?
    Du er positiv, rummelig og varmhjertet - eller klar på at blive tøet op. Du har nogenlunde styr på livet og du hviler i dig selv. Da vi har to søde piger i huset, er det vigtigt, at du kan lide børn. Du skal være klar på at lægge kræfter både i det praktiske og det sociale. Der er mange måder at bidrage på, og der findes helt sikkert mindst én opgave som matcher dine skills. Det er ingen hemmelighed, at gemmer der sig en handy(wo)man eller vicevært(inde) et sted i dig, så har du allerede en stjerne hos os. Vi har to egenrådige katte og en overnuttet hundehvalp, og har derfor ikke umiddelbart plads til flere kæledyr.

    DET PRAKTISKE:
    Dit værelse er på 12½ m², og huslejen er 3.775 kr pr md. Madbudget inkl basismadvarer og aftensmad, ligger på 1.250kr pr md. Indskud 16.500 kr
    Indflytning: 1. februar 2022 eller tidligere. Værelset er nymalet og dejligt, placeret centralt i huset. Du har fri adgang til vores vidunderlige have med bålplads og frugttræer samt til fællesarealer og faciliteter i landsbyen. Der er fibernet i huset, men ikke WiFi.

    Søndag d. 14. november kl. 15-17 holder vi intromøde for interesserede. Er det dig, så fortæl os lidt om dig selv (½ - 1 A4 side), hvem du er, hvad du laver, hvad du kan lide, hvorfor du tiltrækkes af at bo i kollektiv med os, og hvad det er ved dig, som vi bare ikke kan leve uden. Husk navn og telefonnr, og send det sammen med din tilmelding til kollektivet.maelkevejen@gmail.com. Har du afklarende spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Sune på 22 88 28 78

    Vi GLÆDER os til at høre fra dig!

    Kærlig hilsen, Sarah og Lotus, Sten og Salma, Nis, Lone, Sune og Caroliva


Vidensbank: om økologi og bæredygtighed

Alle har muligheden for at leve mere økologisk og bæredygtigt, med et smil. Man kan støde på den opfattelse, at det at leve bæredygtigt betyder at leve mindre - mindre mad, mindre varme og dårlig samvittighed over det mindste. Det der tværtimod er sagen ved en bæredygtig livsstil er at leve gladere ved at vide mere. Ved at vide mere om hvad vi køber, spiser og benytter er det nemt at være tilfreds med livet, føle at man foretager gode valg og tager ansvar. Ofte er det små ændringer der kan gøre en stor forskel på ens forståelse af og indlevelse i verdenen som en samlet og levende helhed - og vores krop og helbred som en væsentlig kilde til trivsel.

Vores vidensbank er et udgangspunkt til at blive lidt klogere på netop det emne, der har fanget din interesse og forhåbentlig nære en lyst til at udvikle og bidrage med erfaringer og evner, der kan styrke vores fælles kurs mod en holistisk, sund og tryg livsstil. Alle kan bidrage til vores vidensbank ved at skrive til web@hallingelille.dk med et link og en god beskrivelse.

 

GAIA Education's bæredygtighedscirkel

Vi tager afsæt i GAIA Educations bæredygtighedscirkel som er opdeler en bæredygtig livsstil i fire dimensioner: Verdensbillede, Social, Økologisk og Økonomisk dimension. For at læse GAIA EDE pensum i sin helhed og dermed få en meget grundig forståelse af bæredygtighedshjulet, hent det som PDF her.

GAIA Bæredygtighedshjul

 

Verdenssyn - Tænke globalt, handle lokalt

Gaia Education er organisationen, der afholder Ecovillage Design Education (EDE) kurser, internationalt. Hjemmesiden har mange ressourcer til frit download og du kan også læse mere om bæredygtighedscirkelen længere ned på denne side.
Global Ecovillage Network (GEN) er den internationale organisation, der samler alle økosamfund.
Landsforeningen af Økosamfund (LØS) er sammenslutning af alle danske økosamfund som Hallingelille er medlem af. Der er årsmøde én gang årligt og flere fra Hallingelille er med i det udviklende arbejde i organistionen.

Transition Network er også en del af omstillingsinitiativet, der startede i England, men i dag er organiseret globalt.
Transition Danmark er den danske gren af Transition Network, du kan også læse mere om den beslægtede Omstilling Nu! bevægelse på deres facebook side.
Foreningen MiMundo er en forening der beskæftiger sig med bæredygtigt liv og levende læring og som startede i Hallingelille i 2011.

http://www.bigecodirectory.com er en kæmpe linksamling af alle mulige Øko ting og foretagender.
http://www.okoliv.dk er en dansk hjemmeside der der samler viden og råd til, hvordan vi som danskere bedst muligt kan agere bæredygtigt, økologisk og hensynsfuldt i vores hverdag.
http://www.eco-info.dk er en del af netværket Øko-net og sætter den økologiske udvikling til debat samt oplyser om, hvad der sker på området generelt og især på folkeligt niveau.

 

ØKOLOGI - Lev sundt, spis sundt

Med en økologisk livsstil menes der generelt at genbruge sit spildevand eller rense det via et pileanlæg: http://www.pilerensning.dk

http://www.stopspildafmad.dk prøver at rykke ved vores umådelige kollektive bortsmidning af mad - det er helt utrolige mængder der bliver destrueret.

http://concito.dk er en grøn tænketank, der bl.a. uddanner unge til at tale grøn omstilling til andre.

Affaldssortering er en borger.dk side der oplyser om, hvordan man kan håndtere forskellige typer affald.

http://www.permaculture.co.uk/ og http://permakultur-danmark.dk/ er en del af permakulturbevægelsen, der bygger på holistisk forståelse og design af bl.a haver.

 

Økonomi - Alternativer til blind vækst

16 mill. uddeles til grønne ildsjæle i 2013 - der findes mange penge til dem, der har gode ideer!

LETS på Wikipedia - om Local Exchange Trading Systems

Skift Bank initiativet - anbring dine penge i en mere social og bæredygtig bank - det er et enkelt og kraftfuldt skridt at tage - og det sender et klart NEJ til banker uden samvittighed.

 

Social 

Damanhur - Italien
Findhorn Ecovillage - Skotland
Tamera - Portugal
Sieben Linden - Tyskland

http://www.sociokrati.dk/ - en alternativ måde at strukture vores beslutninger på.

Uddannelse for bæredygtig udvikling - hjemmesiden indgår som en del af en kampagne, som Øko-net gennemfører i forbindelse med FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Information om hjemmefødsler - I region Sjælland har man en fantastisk hjemmeføde ordning der tilbyder en proffesionel, tryg og helt naturlig måde at føde på.

Organisationerne WWOOF og Couchsurfing repræsenterer muligheden for at besøge og/eller arbejde i økosamfund internationalt.

https://gomore.dk/ er et godt site for at få eller betale for et lift med en der skal samme vej.

 

 

 


Læs meget mere om Hallingelille